restaurant-til-salg.dk: Restauranter til salg i Danmark

Restauranter til salg i Danmark

Find ledige restauranter til salg

 

Ønsker du at finde lokaler til en restaurant? På restaurant-til-salg.dk kan du finde en god oversigt over restauranter til salg i hele Danmark. Kom igang med at lede efter din fremtidige restaurant til salg ved at følge de blå links til højre. Du kan også kigge igennem oversigten over byer i Danmark for at finde din fremtidige restaurants placering.

Icon CO2 neutral website English transparent.png

Iværksætter-by på Frederiksberg

Just-Eats stifter Jesper Boch har været drivkraften gennem de seneste halvanden år, hvor projektet indtil nu har stået på. Projektet er en iværksætter-by under navnet ’Start-up City’, med beliggenhed på den gamle postgrund på Finsensvej i Frederiksberg kommune. Det samlede beløb for hele byggeprojektet kommer til at løbe op omkring de 400 millioner kroner, og Jesper Borch har derfor brug for økonomiske allierede for at få stablet hele projektet på benene. Det endelige byggeri vil bestå af 550 kontorer eller såkaldte arbejdsstationer. Derudover vil der også være plads til 131 boliger, restauranter, konference- og undervisningsfaciliteter. Dette resulterer bland andet i et 13 etagers højt tårn. Netop højden på byggeriet var noget af det, der har vagt bekymring hos borgerne på Frederiksberg. Iværksættere vil kunne få mulighed for at bo og arbejde under samme tag. Der vil også blive mulighed for en mentorordning, hvor nye iværksættere kan blive tillagt en mentor til at rådgive dem gennem processen, hvis de afgiver en mindre procentdel af deres virksomhed. Lokalplanen forventes at komme i offentlig høring inde for den næste uge. Læs mere her.

Marielyst: brand kostede kroen

På Marielyst strandvej lå Strandkroen indtil mandag aften. Her rykkede 25 brandmænd ud, da flammerne opslugte kroen. På trods af den markante udrykning stod intet til at rede. Ejerne af kroen har siden 2004 været Michael Hillerup Larsen og konen Lene. På trods af, at det var et stort slag, har de stadig planer om at opbygge kroen igen. Michael udtaler, at han var godt forsikret, så de regner med, at kroen kommer tilbage i samme stil og stand som tidligere. Det vil nok vare omkring et år, inden man igen vil kunne få stegt flæsk med persillesovs på stedet. Stamgæster var nede og sige farvel til den gamle kro og trøste familien tirsdag. Der er tilkaldt brandteknikere fra København for at undersøge brandårsagen. Der er dog indtil videre ikke umildbar grund til at tro, at der skulle være foregået en kriminalitet. Læs hele artiklen her.

Vejle: C.F. Møllers tegnestue endelig solgt

På Nørrebrogade centralt i Vejle ligger den 1.375 kvadratmeter store bygning, der de seneste år har været ejet af C.F. Møller. Det har været en hård kamp at få bygningen solgt, men nu er det endelig lykkedes. Det er en lokal investor i Vejle, der har opkøbt den store ejendom for 9,6 millioner. Da den blev bygget i 1920 var det oprindeligt en forklæde- og kittelfabrik. C.F. Møller opkøbte ejendommen i 2003 til det formål at anvende den som tegnestue. Efter han selv flyttede fra ejendommen i 2009, har ejendommen løbende været til salg eller lejet ud. Der blev her til foråret lagt en målrettet salgsstrategi, og da markedet var gunstigt, så kom salget i hus i løbet af 14 dage. Læs hele artiklen og se billeder af bygningen her.

Fynsk designmøbelfabrikant med vind i sejlene

  2017 var et godt år for den fynske firma Carl Hansen & Søn, der blandt andet er kendt for deres ikoniske stol. De flyttede ud, ansatte folk, investerede i at opkøbe møbelfirmaer og kom alligevel ud af året med succes. Firmaet leverede et regnskab for året, som er det bedste i designfirmaets 110 år. I alt lød overskuddet på 30 millioner danske kroner. Dette bygger på en markant fremgang de seneste otte år. Firmaet har nu samlet deres danske faciliteter i Gelsted på Fyn. Her har de adresse i et 37.000 kvadratmeter stort erhvervskompleks. Der har også været brug for mere plads til de 30 par ekstra hænder Carl Hansen & Søn har ansat i årets løb. Den store succes giver det danske designmøbelfirma blod på tanden til at udvide yderligere og forventningerne for fremtiden er høje. Læs hele artiklen og se billede af deres stol på tv2fyn.dk.

Frederiksberg Centeret kåret til Danmarks mest veldrevne ejendom 2018

Da Danmarks mest veldrevne ejendom 2018 den 26. april skulle kåres, var det Frederiksberg Centeret, der trak det længste strå. I perioden 2012 til 2015 gennemgik centeret en ombygning og udvidelse. Det er klart resultatet af dette byggeri og den efterfølgende vedligeholdelse, som er medvirkende til de stod øverst på sejrsskamlen i torsdags. Det bliver anset som en anerkendelse af det konstante fokus på optimering af drift og kvalitet af bygningerne. Opbyggelsen førte blandt andet til en energibesparelse på cirka 25 % af bygningens samlede energiforbrug. Dette var både en miljømæssig gevinst for klimaet og en økonomisk gevinst for centeret, der sparede omkring 1 million årligt. Derudover er indeklimaet for de 8 millioner kunder, som årligt besøger centeret, også forbedret meget. Læs hele alle detaljerne omkring prisen her.

Dansk Supermarked investerer i butikker og boliger

Detailhandelskoncernen Dansk Supermarked har meldt ud, at de er klar til at investere i butikker i hele landet. Allerede i løbet af de næste to år, har de planlagt at bruge 2 milliarder kroner på bolig- og butiksbyggeri. Det første projekt kommer til at foregå i Vejle. Her vil firmaet bruge 120 millioner til ejendomsudvikling og it på den allerede eksisterende Føtex i byen. Selvom Dansk Supermarked typisk er kendt for deres store butikskæder Føtex, Bilka og Netto ejer firmaet også 140 boliger i blandt andet København, Aarhus og Aalborg. Når byggeriet i Vejle står færdigt, så vil man kunne lægge 48 lejeboliger oven i. Typisk har Dansk Supermarked kun bygget boliger i forbindelse med byggerier af nye butikker, men i Vejle vil byggeriet foregå i forbindelse med en allerede eksisterende butik. Dette skyldes butikkens centrale beliggenhed ved havnen. Dette projekt vil blive fulgt op af to projekter i Aarhus. Dansk Supermarked er Danmarks tredje største ejendomsbesiddere med ejendomme for 25-30 milliarder kroner. Læs hele artiklen her.

Fynsk projektfirma åbner kontor i Aarhus

Der har den seneste tid rigtig været vind i sejlene hos det fynske projektselskab Arkitektgruppen. De har i øjeblikket mere end 1000 boliger i produktion og flere projekter i vente. Dette har ført til, at de har etableret en ny afdeling i Aarhus. Nu har det succesfulde firma kontorer i Danmarks tre største byer – København, Odense og Aarhus. Årsagen til de har valgt at åbne det nye kontor i smilets by er blandt andet, at de er i gang med et omfattende nyt boligbyggeri. Firmaets aarhusianske base har den helt centrale beliggenhed i Aarhus City Tower. Målet for firmaet er at fokusere mere på Aarhus og resten af Østjyllands boligmarked i fremtiden. Projektfirmaet selv gælder sig til at opstarte nye projekter på det jyske marked, som de ser fyldt med spændende udviklingsmuligheder. I starten af måneden offentliggjorde Arkitektgruppen et imponerende regnskab, hvor firmaet havde et overskud på 75,8 millioner danske kroner. Derfor er det ikke overraskende, at projektfirmaet har mod på at udvide til Aarhus. Læs hele artiklen på tv2fyn.dk.

Odense er ved at løbe tør for lagerplads

Det er ikke kun i Aalborg og resten af Nordjylland erhvervslivet brager frem. I vores tidligere opslag satte vi fokus på, hvilken positiv effekt det nuværende økonomiske opsving har på kontormarkedet i Nordjylland. Her sætter vi fokus på konsekvenserne for lagerejendommene i Odense. De fynske virksomheder bliver også større og en naturlig følge af det er, at de har brug for mere plads. Det er noget, som kan mærkes på lagerpladsen og de logistiskejendomme. I slutningen af 2017 stod kun 2,3 procent af industrilokalerne tomme. Efterspørgslen har eftersigne været støt stigende siden 2012. De er nu på et punkt, hvor efterspørgslen er ved at indhente udbuddet, og man må skrive sig på venteliste, hvis man vil have en lagerplads. Dette kan skyldes, at der ikke er blevet bygget nye lager-logistikejendomme de seneste år. Dette kunne være et muligt fremtidigt byggeprojekt i Odense. Læs hele artiklen her.

Aalborg går forrest i den nordjyske succes

Den seneste tid har vi i Danmark befundet os i et opsving og det kan mærkes – også i det nordjyske kontorlandskab. Her har der de seneste år været et stort fald i antallet af ledige kontorer. Mange virksomheder spirer, og deres udvidelser fører naturligt til, at de har brug for mere plads. Udviklingen er stærkest i Aalborg, hvor chancen for at møde flere folk med samme ekspertise er større end i de mindre nordjyske byer. Faktisk har antallet af tomme kontorer ikke været så lavt i næsten seks år. Statens flytning af arbejdspladser fra hovedstaden til provinserne har også påvirket kontormarkedet. I løbet af de to bølger af udflytning har det skabt omkring 900 statsjob i Nordjylland. Den høje beskæftigelse i kontorbranchen har øget efterspørgslen på kontorer og har sat gang i en række projekter i det nordjyske. Et af dem er den 17.000 kvadratmeters kontorbygning i udviklingsområdet på Østre Havn. Nordjylland har lige under 2 millioner kontor-kvadratmeter. Læs artiklen og se de specifikke tal her.

Coop sælger ud i Aarhus

Coop har i knap 25 år ejet de to ejendomskomplekser Sønderhøj og MegaSyd med beliggenhed i Viby nær Aarhus. Meget er sket i Viby siden, og efter 25 års udviklingsarbejde har de valgt at sælge ud. Der er i alt tale om 114.000 kvadratmeter, som Coop har sat til salg. Da udviklingsprojektet blev sat i gang i starten af 90’erne var området et henlagt fabriksområde. Dette står i kontrast til det attraktive erhvervsområde det er blevet til. Coop har siden de satte området til salg modtaget en række tilbud fra både danske og udenlandske investorer, der har interesse i ejendomskomplekset. Salget forventes at indbringe et milliardbeløb, der skal anvendes til modernisering af Coops butiksnet og digitalisering. I Coops varetægt har området gennem de seneste 25 år været anvendt som fabrikker og senere til erhvervsområder med kontorer og butikker. Læs hele artiklen her.